Ren Kost & Krop
  • Hjem
BUTIKKEN

Anden søndag i advent

6/12/2019

0 Kommentarer

 
Så er det ved at være  anden søndag i advent! Det er snart kulminationen på to måneders forberedelse, hvis du måler efter detailhandelens kalender og det betyder at du måske allerede har fået nok jul? Vi kan berolige dig med at du så næsten er i mål, nu mangler du kun det hyggelige! Med mindre du lige savner et par pligt-gaver? Det vil vi gerne hjælpe dig med!
Luciadag den 13. december er oprindeligt en fest for den katolske helgen Santa Lucia, hvis navn betyder 'lys'. I Danmark er traditionen med dens lys og sang blevet en del af adventstiden, og hvert år går børn Luciaoptog i skoler, børnehaver, kirker, på plejehjem og mange andre steder.

Gør som Bünyamin Simsek: Bevar detailhandelen i Aarhus og forlad nethandel!  Køb varerne i specialbutikken - ikke kun svaret på dit spørgsmål…
SØD JUL PÅ EN ANDEN MÅDE - julebrød, boller, små og store kager og konfekt MED og UDEN gluten og mælkeprodukter. I Ren Kost kan du finde forførende krydderier, der dufter og smager af jul. Dejligt brød og skønne boller bagt på fuldkornsmel. Herlige kager og lækker julekonfekt med sunde nødder, frø og kerner, mindre sukker eller helt uden tilsat sukker. Her er opskrifter med og uden gluten, opskrifter med og uden mælkeprodukter, opskrifter med og uden animalske ingredienser, veganske opskrifter
I den forbindelse vil vi igen gøre opmærksom på at vi bager 100 % glutenfrit. Vi har et utal af løsninger til en glutenfrie livsstil. Vi bager alle hverdage, og vi byder på glutenfrie boller og brød til morgenmaden, glutenfrit rugbrød til frokosten samt sødt til mellemmåltidet og desserten. Til de flittige har vi også vores glutenfri melblanding samt inspirations materiale til glutenfri bagning.
Billede
0 Kommentarer

Ren Bananas

6/12/2019

0 Kommentarer

 
​Fra næste år vil Coop og Salling Group, kun sælge økologiske bananer.. Stop af de konventionelle bananer sker for at undgå sprøjtemidlet chlorpyrifos.
EFSA (den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet) har i 2019 offentliggjort risikovurdering af pesticidet chlorpyrifos, som påpeger mistanke om, at pesticiderne kan skade arveanlæggene og hjernens udvikling hos fostre. Chlorpyrifos er ikke tilladt at bruge i Danmark eller i økologisk dyrkning, men er derimod tilladt i andre lande, også i EU. I stikprøvekontrol finder Fødevarestyrelsen særligt pesticid i citrusfrugter, men også i en lang række andre afgrøder, herunder: Appelsin, banan, boghvedemel, chili, citron, daddel, hindbær, mandarin, clementin, pomelo, æble
Chlorpyrifos er bioakkumulerbart, dvs. det ophobes i kroppen og dermed stiger indholdet af stoffet jo højere op i fødekæden - ligesom kviksølv i laks. Nedbrydningsresten efter chlorpyrifos er TCP (trichloropyridinol) som kan spores i grundvand og ferskvand. I Ren Kost sælger vi det hele økologisk, faktisk gennem flere år og er helt på forkant med afviklingen af pesticider!
Billede
0 Kommentarer

Opskrift: Glutenfrie Æbleskiver

6/12/2019

0 Kommentarer

 
Her er verdens måske bedste opskrift på glutenfrie æbleskiver, til dig der er gluten allergiker eller af andre grunde gerne vil undgå gluten. De smager syndigt dejligt og bringer den helt rigtig julestemning frem! 

Æbleskiver - glutenfri og mælkefri  - ca. 30 stk.
3 æg
½ tsk. natron eller 1 tsk. bagepulver
Reven skal af 1 økologisk citron
200 g rismel, hirsemel, fint majsmel eller boghvedemel
80 g majsstivelse eller kartoffelmel
20 g Birkesød/xylitol, Sukrin, kokospalmesukker eller 10 g agavesirup
1 tsk. stødt koriander
2 tsk. FiberHUSK
½ tsk. salt
5 dl syrnet ris- eller havremælk*
50 g smeltet kokosolie (gerne uden smag)
Kokosolie til bagning
*Syrnet ris- eller havremælk laves ved at tilsætte 2 spsk. citronsaft til lidt under 5 dl mælk, og ryste det godt sammen. Derved bliver ris- eller havremælken syrnet og kan bruges på samme måde som kærnemælk.


​Sådan gør du: Forvarm æbleskivepanden på laveste varme. Dejen røres med en elpisker eller på maskine. Æggehviderne skilles fra blommerne. Pisk hviderne godt i en skål for sig. Stil skålen til side. I en anden skål afvejes rismel, majsstivelse, koriander, FiberHUSK, natron/bagepulver, citronskal og salt. I en tredje skål piskes æggeblommer, Birkesød/agavesirup, smeltet kokosolie og syrnet ris- eller havremælk hurtigt sammen.

Tilsæt de tørre ingredienser under omrøring i ca. 5 minutter. Vend æggehviderne forsigtig i, lige inden æbleskiverne bages. Når æbleskivepanden er varm, smøres hullerne med lidt kokosolie. Hvert hul fyldes op med dej næsten til kanten. Hvis panden er rigtig varm, vil dejen hurtigt slippe og man kan vende æbleskiverne med en træpind og en gaffel, mens der stadig er ubagt dej indeni. Når den anden side er hævet og blevet brun, lægges æbleskiven i et ildfast fad og holdes lun på en varmeplade. Put eventuelt et stykke æble ned i den flydende dej, lige inden æbleskiven vendes første gang.
Serveres med syltetøj, eventuelt sødet med æblekoncentrat, samt Sukrin Flormelis, pulveriseret kokospalmesukker eller pulveriseret Birkesød/xylitol.
0 Kommentarer

Ekstra støtte til fordøjelsen i julen

6/12/2019

0 Kommentarer

 
Vi går en sød og fed tid i møde. December måned bugner traditionen tro, med massere af søde lækkerier og fed julemad. Udover at maden er anderledes, har vi en tendens til, lige at tage lidt ekstra, hvilket nemt kan føre til overspisning. Både de store mængder af mad og den anderledes mad, sætter vores fordøjelse og tarmsystem på overarbejde. Resultatet kan være at den hyggelige julestemning overtages af halsbrand, mavesmerter, forstoppelse og oppustet mave. 

Men heldigvis kan du gøre rigtig meget, for at støtte din mave i julen. Det er en god idé, at få en masse gode bakterier ind kosten, f.eks. fra fermenterede grøntsager eller som tilskud. Der findes mange forskellige tilskud, til forskellige behov. 

Udover de gode bakterier er det også en god idé at tænke en masse bitterstoffer ind i kosten. De vil hjælpe med at stimulere fordøjelsen og sætte skub i systemet. Bitterstoffer finder du f.eks. i julesalat, radicchio, grapefrugt og diverse the blandinger og urtetilskud. 

Lidt ekstra motion og bevægelse i juledagene, vil ligeledes gavne fordøjelsen. Snup gerne en gåtur, eller to til julefrokosten og få sat gang i maven. Motion og bevægelse er med til at ælte maden i vores tarme, og mindsker risikoen for forstoppelse og fordøjelsesbesvær. 

0 Kommentarer

    Kategorier

    Alle
    Børn
    Inspiration
    Kolonial
    Kosttilskud
    Nyheder
    Opskrifter
    Personlig Pleje

    Butikken

    Ren Kost & Krop er en økologisk købmand og helsebutik i Århus, som består af et fantatisk hold af eksperter inden for en bred vifte af områder.

    Arkiver

    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    Oktober 2019
    September 2019
    August 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Februar 2019
    Januar 2019
    December 2018
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    August 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018

Proudly powered by Weebly
  • Hjem