Hverdagen er for alvor gået i gang igen! De fleste er begyndt på arbejde og skole igen, omend hverdagen stadig ikke er helt som den plejer! Det kan være hårdt for både krop og hoved at starte op igen, men heldigivs kan du hjælp både hukommelse, koncentration og indlæring godt på vej!
Din hjerne er et af de organer i kroppen der arbejder hårdest og mest. Den er altid på - selv når du sover. Hos voksne udgør hjernen mindre end 2% af kropsvægten, men den bruger store mængder af den ilt, du indånder og føden du indtager og kræver konstant jævnt blodsukker. I belastede situationer, eksamen eller undervisning, møder og så videre kan hjernen kræve 50% af ilten og 50% af blodsukkeret din krop råder over. Hjernen er også meget krævende hvad angår vitaminer, mineraler og fedtstoffer, og hjernen er det organ, der først påvirkes af utilstrækkelig næring. Modsat kroppens muskler kan hjernen ikke lagre energi, og derfor er det nødvendigt med konstant tilførsel af hjerneføde! Din hjerne fungerer kun, hvis du smører den rigtigt og rigeligt med fiske- og planteolier - umættede fedtsyrer. Hjernevenlige fedtstoffer kommer fra fede fisk, nødder, mandler, frø, kerner, avocado, hørfrø- og planteolier. Valnødder (der ligner en hjerne), hassel-, pekan- og cashewnødder, mandler, hørfrø og avocado er fulde af umættede fedtsyrer og E-vitamin. E-vitamin er en fedtopløselig antioxidant, der beskytter hjernen mod angreb fra frie radikaler. Desuden har fedtsyrerne den fordel, at de beskytter hjernen mod inflammation i hjernens blodkar og hjernecellerne, de forebygger depression og giver et bedre humør ved at øge produktionen af lykkestoffet serotonin. I hjernen foregår et utal af signaler fra den ene celle til den anden. Disse budbringere, der bringer signalet fra den ene celle til den anden, er dannet af proteiner, derfor er det vigtigt, at din kost indeholder proteiner, som du kan få fra fisk, skaldyr, fjerkræ, kød, nødder, frø, bælgfrugter, æg, mejeriprodukter og tofu. Æg indeholder desuden store mængder cholin, et essentielt næringsstof, der får hjernecellerne til at samarbejde. Cholin øger din koncentration, forbedrer din reaktionstid og hæver stresstærsklen. Du får mest glæde at ægget, hvis du lader æggeblommen forblive blød, som i blødkogt æg og spejlæg. Fuldkorn indeholder flere forskellige B-vitaminer, der forbedrer hukommelsen og beskytter din hjerne mod aldring. Samtidigt er B6, B9 og B12 med til at sænke niveauet af homocystein i blodet, som er en aminosyre, der kan være medvirkende til risiko for udvikling af alzheimer. Kornets skaldele indeholder langsomt omsættelige kulhydrater, som er brændstof til hjernen og holder blodsukkeret stabilt. Spis upolerede korn og ris, der indeholder skaldele, hvor B-vitaminerne findes. Fuldkorn har vi en tradition for at spise til morgenmad. Det er rigtigt dumt at springe morgenmaden over, for efter 10 timers faste kommer hjernen ikke i gang, før den får næring: Fuldkorn, frisk frugt og væske. Forskning viser at hjernen holder sig fem gange så længe kørende på rugbrød, havregryn og grød som på guldkorn og cornflakes. Bær, frugt og grønt er alle fyldt med vitaminer, mineraler og antioxidanter. Antioxidanterne forebygger angreb fra frie radikaler, og jo ældre vi bliver, jo hårdere rammer de. Især bær er effektive, fordi de indeholder anthocyaniner, en form for antioxidanter, der har vist sig at bremse ældning. Jo mørkere bær, jo flere anthocyaniner. Din hjerne består af ca. 80% vand og tåler ikke udtørring. Så drik gerne ca. 2 liter vand om dagen. Kaffe og te indeholder koffein og antioxidanter. Koffein er en effektiv kick-starter til hjernen - anbefalingerne lyder på maksimalt tre kopper kaffe om dagen uden mælk eller sukker. Grøn te har en langsom frigivelse af den smule koffein, den indeholder, og er desuden med til at øge blodgennemstrømningen i hjernen. Lad vandet køle ned til ca. 80°, når du tilbereder teen, så får du den bedste udnyttelse af næringsstofferne. Din hjerne elsker aktivitet og bliver, som alle andre organer, stærkere af at blive rørt og udfordret. Både af, at den tænker selv - og af at den komme ud at motionere. Opgaver, som sudoku og kryds & tværs, styrker hjernens hukommelse, når der skal kombineres logik og intelligent gætværk. Pres gerne din hjerne til at gøre opgaverne færdige. Der findes også specielle spil til at træne hjernen. Du kan også udfordre din hjerne med noget nyt, et nyt sprog, en ny hobby eller en kompliceret bog. Det stimulerer hjernens blodgennemstrømning, og gør hjernecellernes evne til at kommunikere bedre.
0 Kommentarer
Skolesommerferien nærmer sig den sædvanlige bratte afslutning og børnefamiliens nul-stress og afslapning afløses af madpakker og skoletasker, hvis du skulle have glemt det fra før ferien!!!! Vi har sagerne til, at komme den gode mad i: Madkasser af alle mulige slags, store og små bøtter til salat, bær, gulerodsstænger, æbleskiver, tørret frugt, drys til yoghurten, spirer... Alle vores bøtter og vandflasker er BPA-fri. Der er ingen blødgørere i plasten, som kan forstyrre vores, børns eller unges hormoner!
Vi har selvfølgelig også alt, hvad hjertet kan begære til at komme i de gode madkasser: Brød både med og uden gluten, wraps, pitabrød, tørret frugt, frisk frugt, grønsager, brik-juice, juice i flasker til at komme i drikkedunken, pålæg med og uden kød, smørepålæg, nødder... Vi har det hele og hvis du ikke kan finde det, så spørg! Grøntsagskøleren bugner af skønt frugt og grønt hver dag, så madpakken kan nemt blive super sund! Go skolestart til alle, store som små!! |
Kategorier
Alle
Butikken
Ren Kost & Krop er en økologisk købmand og helsebutik i Århus, som består af et fantatisk hold af eksperter inden for en bred vifte af områder. Arkiver
August 2020
|