Hverdagen er for alvor gået i gang igen! De fleste er begyndt på arbejde og skole igen, omend hverdagen stadig ikke er helt som den plejer! Det kan være hårdt for både krop og hoved at starte op igen, men heldigivs kan du hjælp både hukommelse, koncentration og indlæring godt på vej!
Din hjerne er et af de organer i kroppen der arbejder hårdest og mest. Den er altid på - selv når du sover. Hos voksne udgør hjernen mindre end 2% af kropsvægten, men den bruger store mængder af den ilt, du indånder og føden du indtager og kræver konstant jævnt blodsukker. I belastede situationer, eksamen eller undervisning, møder og så videre kan hjernen kræve 50% af ilten og 50% af blodsukkeret din krop råder over. Hjernen er også meget krævende hvad angår vitaminer, mineraler og fedtstoffer, og hjernen er det organ, der først påvirkes af utilstrækkelig næring. Modsat kroppens muskler kan hjernen ikke lagre energi, og derfor er det nødvendigt med konstant tilførsel af hjerneføde! Din hjerne fungerer kun, hvis du smører den rigtigt og rigeligt med fiske- og planteolier - umættede fedtsyrer. Hjernevenlige fedtstoffer kommer fra fede fisk, nødder, mandler, frø, kerner, avocado, hørfrø- og planteolier. Valnødder (der ligner en hjerne), hassel-, pekan- og cashewnødder, mandler, hørfrø og avocado er fulde af umættede fedtsyrer og E-vitamin. E-vitamin er en fedtopløselig antioxidant, der beskytter hjernen mod angreb fra frie radikaler. Desuden har fedtsyrerne den fordel, at de beskytter hjernen mod inflammation i hjernens blodkar og hjernecellerne, de forebygger depression og giver et bedre humør ved at øge produktionen af lykkestoffet serotonin. I hjernen foregår et utal af signaler fra den ene celle til den anden. Disse budbringere, der bringer signalet fra den ene celle til den anden, er dannet af proteiner, derfor er det vigtigt, at din kost indeholder proteiner, som du kan få fra fisk, skaldyr, fjerkræ, kød, nødder, frø, bælgfrugter, æg, mejeriprodukter og tofu. Æg indeholder desuden store mængder cholin, et essentielt næringsstof, der får hjernecellerne til at samarbejde. Cholin øger din koncentration, forbedrer din reaktionstid og hæver stresstærsklen. Du får mest glæde at ægget, hvis du lader æggeblommen forblive blød, som i blødkogt æg og spejlæg. Fuldkorn indeholder flere forskellige B-vitaminer, der forbedrer hukommelsen og beskytter din hjerne mod aldring. Samtidigt er B6, B9 og B12 med til at sænke niveauet af homocystein i blodet, som er en aminosyre, der kan være medvirkende til risiko for udvikling af alzheimer. Kornets skaldele indeholder langsomt omsættelige kulhydrater, som er brændstof til hjernen og holder blodsukkeret stabilt. Spis upolerede korn og ris, der indeholder skaldele, hvor B-vitaminerne findes. Fuldkorn har vi en tradition for at spise til morgenmad. Det er rigtigt dumt at springe morgenmaden over, for efter 10 timers faste kommer hjernen ikke i gang, før den får næring: Fuldkorn, frisk frugt og væske. Forskning viser at hjernen holder sig fem gange så længe kørende på rugbrød, havregryn og grød som på guldkorn og cornflakes. Bær, frugt og grønt er alle fyldt med vitaminer, mineraler og antioxidanter. Antioxidanterne forebygger angreb fra frie radikaler, og jo ældre vi bliver, jo hårdere rammer de. Især bær er effektive, fordi de indeholder anthocyaniner, en form for antioxidanter, der har vist sig at bremse ældning. Jo mørkere bær, jo flere anthocyaniner. Din hjerne består af ca. 80% vand og tåler ikke udtørring. Så drik gerne ca. 2 liter vand om dagen. Kaffe og te indeholder koffein og antioxidanter. Koffein er en effektiv kick-starter til hjernen - anbefalingerne lyder på maksimalt tre kopper kaffe om dagen uden mælk eller sukker. Grøn te har en langsom frigivelse af den smule koffein, den indeholder, og er desuden med til at øge blodgennemstrømningen i hjernen. Lad vandet køle ned til ca. 80°, når du tilbereder teen, så får du den bedste udnyttelse af næringsstofferne. Din hjerne elsker aktivitet og bliver, som alle andre organer, stærkere af at blive rørt og udfordret. Både af, at den tænker selv - og af at den komme ud at motionere. Opgaver, som sudoku og kryds & tværs, styrker hjernens hukommelse, når der skal kombineres logik og intelligent gætværk. Pres gerne din hjerne til at gøre opgaverne færdige. Der findes også specielle spil til at træne hjernen. Du kan også udfordre din hjerne med noget nyt, et nyt sprog, en ny hobby eller en kompliceret bog. Det stimulerer hjernens blodgennemstrømning, og gør hjernecellernes evne til at kommunikere bedre.
0 Kommentarer
Skolesommerferien nærmer sig den sædvanlige bratte afslutning og børnefamiliens nul-stress og afslapning afløses af madpakker og skoletasker, hvis du skulle have glemt det fra før ferien!!!! Vi har sagerne til, at komme den gode mad i: Madkasser af alle mulige slags, store og små bøtter til salat, bær, gulerodsstænger, æbleskiver, tørret frugt, drys til yoghurten, spirer... Alle vores bøtter og vandflasker er BPA-fri. Der er ingen blødgørere i plasten, som kan forstyrre vores, børns eller unges hormoner!
Vi har selvfølgelig også alt, hvad hjertet kan begære til at komme i de gode madkasser: Brød både med og uden gluten, wraps, pitabrød, tørret frugt, frisk frugt, grønsager, brik-juice, juice i flasker til at komme i drikkedunken, pålæg med og uden kød, smørepålæg, nødder... Vi har det hele og hvis du ikke kan finde det, så spørg! Grøntsagskøleren bugner af skønt frugt og grønt hver dag, så madpakken kan nemt blive super sund! Go skolestart til alle, store som små!! Probiotiske bakterier spiller en væsentlig rolle i vores fordøjelsessystem. Desværre kan vores naturlige bakterie-flora ødelægges af en række faktorer, eksempelvis alkohol, rygning, medicin (især antibiotika), sygdomsfremkaldende bakterier (fra maden eller luften) samt stress.
Vores spisevaner kan også påvirke balancen mellem dårlige (sygdomsfremkaldende) og de gavnlige (probiotiske) bakterier. Bakterier har indflydelse på vores fordøjelse, optagelse af næringsstoffer, energi, forskellige sygdomme, samt hvordan vores hud ser ud. Det betyder også, at forskellige problemtilstande i kroppen, faktisk kan skyldes, at du har en ubalance i din tarmflora og måske mangler nogle af de gode, gavnlige bakterier. Eksempler på problemer relateret til tarmen kan være eksem, allergi, astma, uren hud, maveproblemer og træthed. En af de allerstørste syndere, der skaber ubalance i din tarm er antibiotika eller penicillin. Faktisk udrydder antibiotika størstedelen af dine tarmbakterier (også de gode af dem), hvilket gør, at kroppen bliver enorm modtagelig overfor dårlige og farlige tarmbakterier, der kan sprede sig og skabe problemer. Heldigvis kan du selv gøre en indsats, hvis du skal på penicillinkur, eller hvis du har mistanke om, at du døjer med ubalance i din tarm. Mælkesyrebakterier kan være med til at genskabe balancen af gode og dårlige bakterier i din tarm. Hvis du skal på penicillinkur, kan det være en rigtig god ide at tage et tilskud med mælkesyrebakterier under og efter kuren. Men du kan også forsøge dig med mælkesyrebakterier, selvom du ikke tager penicillin, for eksempel, hvis du døjer med nogle af problemerne nævnt i starten. Hvis du ikke mærker nogen forskel, er det højst sandsynligt fordi din tarmflora fungerer godt i forvejen. Probiotica skaber balance i din bakterieflora og bedrer dermed fordøjelsen. Det kan tage tid at finde et mærke, som komplementerer netop din bakteriesammensætning. Prøv dig frem. Hvis du lever efter low FODMAP diet, så undgå mærker indeholdende præbiotika (inulin, FOS, GOS). Mærker som Udo's Choice, Dicoflor60 og Bio-Kult er FODMAP-venlige. En god søvn i denne lyse, varme og lidt støjende tid kan være en udfordring - hvordan får du det mørkt nok, stille nok eller koldt nok, til at sove godt nok og længe nok. Vi ved vel egentlig godt, hvor godt det er for vores generelle velbefindende og immunforsvar at få sovet godt.
Gerne lidt frisk luft, hvis du kan have vinduet lidt på klem, uden at støj udefra eller fra et blafrende mørklægningsgardin generer. INGEN skærmtid lige inden sengetid! Så ud med mobiltelefonen og ikke tjekke vigtige - vigtige - mails i sengen. Giv dig selv på bedste vis mulighed for en dejlig styrkende søvn og dermed bedste mulighed for at producere naturligt melatonin, der er så vigtig for immunforsvaret. Undgå kaffe, alkohol og andre stimulanser før sengetid. Beroligende urter som te eller kosttilskud, kan ligeledes være en god hjælper til din søvn. Baldrian, citronmelisse, lavendel, kamille og humle, er her gode bud. Dyrk motion og brug din krop, for at blive naturlig træt og prøv at gå i seng kl. 22:00 hver aften. God søvn kommer ikke af sig selv og kræver for mange mennesker en indsats! Sommerferien kører på og vi kører med fuld fart, for at nå alt det vi normalt ikke kan nå i hverdagen! I disse dage afholder vi Agurketid i Ren Kost. Vi har derfor billige, skæve og grønne priser, på mange udvalgte varer i hele butikken. Kom ind og gør et agurke-kup!
"Agurketid er en periode i sommermånederne, hvor offentlige institutioner som fx Folketinget holder ferie og gør det svært for nyhedsmedierne at finde reelle nyheder. I stedet udsendes pseudonyheder. Agurketid er samtidig en generel betegnelse for almindelig sløvhed i nyhedsstrømmen. Derfor har vi i Ren Kost og Krop agurketid som tema i disse sommeruger. Agurker er krumme og skæve og derfor er vores priser skæve! Det er ikke nyheder, det er skæve tilbud. Vi går agurk i agurketiden! Vi ses i butikken! Kold morgengrød- få den bedste start på din morgen/formiddag med en god nærende morgenmad. Den perfekte morgenmad når temperaturen og varmen bliver højere, og det ikke altid er sulten, men nok nærmere tørsten der står først for...Men har du planer, f.eks. aktivt, er god energi fra kosten vigtig.
Den schweiziske diætist Maxmilian Bircher-Benner konstaterede allerede for 100 år siden en degenerering af sine patienters fordøjelsessystem. Efter tests og undersøgelser viste han en vej til helbredelse, som kunne opnås med indtagelse af plantefibre, helst fra korn. Iblødsætning aftenen inden, og kold opbevaring natten over, gør kornet ”blødere” og nemmere at tygge. Det kunne patienterne lide, og deres velbefinde og sundhed med indtagelsen af flere fibre blev forbedret. Med de erfaringer i bagagen ved vi i dag, at der under iblødsætningen sker en ændring (forædling) af tilgængeligheden af kornets mineraler ved nedbrydning af fytin - ”mineraltyven” - via enzymet fytase. Mineralerne i kornet optages lettere til opbygning af kroppen, og tarmene ”børstes” af fiberindholdet, så du laver ”flydere”, det er s…. godt, fordi affaldsstoffer IKKE tilbageholdes i kroppen, f.eks. fra kød, eller andre fiberfri madvarer. De bedste myslier (kornblandinger) til iblødsætning, er Aurions. Aurion rister sit korn ved svag varme, derved dannes aromastoffer (nøddesmag), det betyder også at kornet ikke brankes. Så tænker du måske stivelse i friture: ”Pomfrit”, men NEJ mange andre myslier er ristet ved for høj varme, som nedbryder fremfor forædler, desværre smager de også godt - SUK). Nødder og frø kan også lægges i sammen med kornet aften før. Flere nødder indeholder også fytin, men er vigtige at spise pga. deres essentielle - gode - fedtsyrer. Rosiner, abrikoser, eller de mere eksotiske gojibær, morbær, ploppes også i! Bærrene indeholder C-vitamin, og den sunde ingrediens i vin, nemlig flavonoider. Iblødsætningsvæsken har ingen regler, dvs. vand, mælkeprodukter, alt vegemælk og –yoghurt. Dog - nej til junior, når forslaget er kakaomælk eller koncentratjuice. Inden servering, suppleres med årstidens frugt, den evigt lækre banan, eller gerne andet tropisk frugt, af økologisk kvalitet. |
Kategorier
Alle
Butikken
Ren Kost & Krop er en økologisk købmand og helsebutik i Århus, som består af et fantatisk hold af eksperter inden for en bred vifte af områder. Arkiver
August 2020
|